DERFOR STØTTER VI KVINDER
Ulighed mellem kønnene er fortsat dybt forankret i alle samfund og omhandler væsentlige områder som løn – og arbejdsforhold, grundlæggende rettigheder, helbredsforhold, adgang til uddannelse og lederposter, da kvinder generelt er underrepræsenteret i politiske og økonomiske beslutningsprocesser. Der er stadig meget at skulle ændre, før vi kan nå i mål!!!!
I forhold til behovet for øget fokus på sikkerhed og empowerment for kvinder viste tal fra Social - og Boligstyrelsens undersøgelse om vold i nære relationer i 2023 , at omkring 82.000 kvinder og 43.000 mænd i Danmark blev udsat for vold af deres partner enten i form af fysisk, psykisk, seksuel og/eller økonomisk vold. Mange steder i verden nægtes kvinder adgang til grundlæggende uddannelse og sundhedspleje, og kvinders økonomiske afhængighed af mænd svækker både deres forhandlingskraft og øger risikoen for at blive udsat for vold og diskrimination. Fattigdom er den største årsag til kønsbaseret vold og det er derfor vigtigt for samfund at overveje at styrke kvinder, som en måde at bekæmpe vold i nære relationer.
I Danmark viser undersøgelser om vold i nære relationer bekymrende statistikker. En undersøgelse fra VIVE i 2022 viste, at op til 29% af kvinder har været udsat for partnervold af fysisk, psykisk eller seksuel karakter siden 15-års alderen. Nogle estimerede tal viser, at 118.000 kvinder årligt udsættes for vold, hvoraf de 38.000 af dem udsættes for fysisk vold og resten udsættes for psykisk vold. I gennemsnit bliver 12 kvinder årligt dræbt af deres partner.
Vold kan være psykisk, fysisk, seksuel, økonomisk og/eller negativ social kontrol og er ofte en kombination af flere former. Alle former har ødelæggende konsekvenser for den voldsudsatte, med betydelig dårligere trivsel til følge Undersøgelser viser, at psykisk vold er lige så skadelig som fysisk vold, og jo flere former for partnervold man udsættes for, jo værre trives man.
Ifølge VIVE rammer psykisk partnervold især unge kvinder i 20'erne og 30'erne, hvor mange etablerer familie. Dette kan føre til angst, PTSD, og depression og kan være forløber for fysisk og seksuel vold. Derfor er det vigtigt at henvende sig til unge voksne og hjælpe tidligt. Undersøgelser viser også, at vold kan opstå eller forværres under graviditet og tiden efter og Sisterpower ønsker at arbejde med kvinder før graviditet, da vold under graviditeten skader fosteret og kvinden. Børn i voldelige hjem risikerer også mistrivsel. At være vidne til vold kan være lige så skadeligt som selv at være udsat. Det amerikansk ACE studie fra 1998 viste, at oplevelser som at være vidne til vold øger risikoen for fysiske, psykiske helbredsproblemer, adfærdsproblemer, misbrug, kriminalitet, og selvmordsforsøg.
Det er dokumenteret at ved at styrke kvindernes position i familien kan man reducere vold i hjemmet stærkt. At hjælpe kvinderne betyder også at hjælpe børnene og afhjælpe de følgevirkninger, som det får for børn at vokse op i hjem med vold. Udover de åbenlyse helbredsmæssige, psykiske og sociale grund til at forebygge vold mod kvinder er det også estimeret af Mc Kinsey, at fordele ved at fremme ligestilling mellem kønnene ville kunne tilføje 12 billioner dollars til den globale vækst i 2025. Selv om dette tal kan virke stort, blegner det i forhold til den reelle økonomiske effekt, som ligestilling mellem kønnene kan have.
Kvinder skal også styrkes på grund af det ansvar, de påtager sig i samfundet. Vidste du, at kvinder geninvesterer 90 % af deres indkomst i familien sammenlignet med 30-40 % hos mænd?
Det betyder, at kvinder bruger mere på deres børn, mad, husly og uddannelse, hvilket skaber langsigtede sociale og økonomiske gevinster for deres samfund. Det gør dem til en integreret del af arbejdet med at bryde fattigdomsspiralen. Kvinder skal beskyttes mod enhver form for misbrug og udnyttelse, hvis samfundet og lokalsamfundene skal opnå meningsfulde fremskridt.
Ved at give kvinder mulighed for at deltage i vækstmulighederne vil udviklingslandene fremskynde deres økonomiske og sociale udvikling. Kvinder i landområderne skal styrkes psykologisk, så de indser, at de kan leve lykkelige liv uden at være afhængige af, at mænd skal forsørge dem. Kvinder har brug for økonomisk empowerment, så de selv kan finde de basale ting. De skal have politisk indflydelse, så de kan være aktive i beslutningsprocessen i alle spørgsmål, der vedrører deres liv..
FAKTA
1 ud af 3 kvinder på verdensplan har oplevet enten fysisk og/eller seksuel partnervold eller seksuel vold fra andre end partneren i løbet af deres liv.
På verdensplan begås hele 38 % af drabene på kvinder af en mandlig intim partner.
Vold kan påvirke kvinders fysiske, mentale, seksuelle og reproduktive sundhed negativt og kan øge risikoen for at blive smittet med hiv.
Over 700 millioner kvinder, der lever i dag, er blevet gift som børn.
Der rapporteres om 5.000 såkaldte æresdrab hvert år rundt om i verden. Eksperter vurderer, at det faktiske antal »æresdrab« er meget højere.
30 % af alle kvinder på verdensplan har rapporteret, at deres første seksuelle oplevelse var ved tvang.
58% af nye HIV-infektioner blandt unge i 2015 fandt sted blandt unge piger og unge kvinder. Vold eller trusler om vold påvirker pigers og unge kvinders evne til at beskytte sig mod hiv.
Kvinder mellem 15 og 44 år har større risiko for at blive udsat for voldtægt og vold i hjemmet end for kræft, bilulykker, malaria eller at blive såret i krig.
Mindre end 40 procent af de kvinder, der oplever vold, søger hjælp. I de fleste lande med tilgængelige data om dette emne søger de fleste af de kvinder, der søger hjælp, hjælp hos familie og venner, mens meget få søger hjælp hos formelle institutioner som politi og sundhedsvæsen.
Børneægteskaber resulterer ofte i tidlig graviditet og social isolation, afbrudt skolegang og øger pigers risiko for at blive udsat for vold i hjemmet.
Mindst 200 millioner kvinder og piger i alderen 15-49 år har gennemgået kvindelig kønslemlæstelse i 31 lande, hvor denne praksis er koncentreret.
Kønsbaseret vold i skolen er en stor hindring for universel skolegang og pigers ret til uddannelse.
Kilde: WHO: Globale skøn foretaget af WHO.