SISTERPOWER I INDIEN

Pilotprojekt i Indien

Sisterpower har skabt et betydningsfuldt projekt i samarbejde med den lokale organisation Maher i Indien, som vi stadig er i gang med at fundraiser penge til her ved udgangen af 2024.

Projektet er udviklet i partneskab mellem Maher og Sisterpower ud fra Sisterpower 7 Trins Empowerment Program og tilpasset Mahers store erfaring med at lave lokale empowerment projekter over hele Indien. Gennem samarbejdet med Maher kan vi omdanne vores viden om og erfaring med voldsforebyggelse i Danmark til et arbejde med kvinderne, som er tilpasse de kulturelle, religiøse og strukturelle forhold i lokalt og nationalt. På den måde er det bygget på de bedste erfaringer og den vigtigste viden fra begge organisationer, som giver os det bedste udgangspunkt for bedst muligt at kunne lykkes med at skabe varig forandring for kvinderne, deres familier og lokalsamfundet.

Projektet har til formål at skabe sikkerhed og empowerment for kvinder i landsbyen Vadhu, Maharashtra, der lever et liv med vold, undertrykkelse og fattigdom. Målet er at forbedre kvindernes levevilkår og give dem ressourcer til at skabe et bedre og mere trygt og sikkert liv for dem selv og deres familier.


7-Trins Empowerment Program

1. Retssikkerhed: Giver kvinderne indsigt i lovgivning og menneskerettigheder samt forståelse for juridiske processer.

2. Fysisk Sikkerhed: Udvikling af sikkerhedsnetværk, sikkerhedsplaner og træning i selvforsvarsteknikker.

3. Følelsesmæssig Sikkerhed: Fokus på stabilisering af nervesystemet, traumebehandling og deltagelse i selvhjælpsgrupper.

4. Økonomisk Sikkerhed: Oplæring i nyttige færdigheder inden for budgetæhåndværk, iværksætteri, og adgang til mikrolån.

5. Social Sikkerhed: Netværksopbygning, hvor lokalsamfundet inddrages for at styrke kvindernes position og trivsel.

6. Strukturel Sikkerhed: Arbejde med interfaith-forståelse, kulturel indsigt og tolerance til at fremme kvindernes stemme og handlekraft.

7. Pay-it-forward: Inspirerer kvinderne til at dele deres erfaringer og støtte andre kvinder i samfundet – et skridt mod en bevægelse af "women empower women."

Læs mere om dette på siden empowerment program


Formål med projektet


I en rundspørge foretaget af Thomas Reuters Foundation i 2018 blev Indien af globale eksperter vurderet til at være verdens farligste land at være kvinde. Dette på grund af den store risiko for fysisk og seksuel vold samt at blive udsat for både menneskehandel, slavehandel og for nationale skikke som tvangsægteskaber, stening og andre former for kvindedrab.

Situationen er for mange af Indiens kvinder derfor kritisk og behovet er stort for at skabe sikkerhed og empowerment er stort.

Formålet med vores projekt er at være med til at understøtte det vigtige arbejde med at skabe bedre levevilkår for udsatte og sårbare kvinder ved at give dem viden, færdigheder og muligheder for selvstændiggørelse og for at engagere sig aktivt i deres lokalsamfund.

I landområderne nær Pune lever gifte kvinder sammen med deres familier ud fra den traditionelle indiske familiestruktur med en høj grad af kontrol og undertrykkelse af kvinderne. Deres svigermor spiller ofte en vigtig rolle i denne fortsatte undertrykkelse på trods af, at hun selv er kvinde. Kvinderne er ikke selv klar over, at de er under pres og kontrol af deres mænd og svigerfamilie, da de er isolerede og afskåret fra andre mennesker og ressourcer, der kunne informere dem om deres situation, rettigheder og muligheder. Kvinderne udsættes for vold i deres hjem, og hvis de ikke bidrager med nok værdi til familien, risikerer de at blive smidt ud af hjemmet og ende på gaden eller blive skadet af skik og brug. De lever i fattigdom uden mulighed for at tjene penge til at forsørge sig selv og deres familie, og mange af dem er analfabeter og ufaglærte, også når det gælder om at styre deres eget liv. Alt dette gør dem meget afhængige af deres familier og sårbare over for familiemedlemmernes nåde. Vi arbejder derfor for at løfte kvindernes værdi og position indeni dem selv og i deres familier og lokalsamfund til at opnå større medbestemmelse og kontrol over deres liv.

Vores lokale partner Maher


Maher er en NGO stiftet af Sr. Lucy Kurien i 1997 og er i dag en anerkendt indisk organisation med over 27 års erfaring i at støtte sårbare og udsatte kvinder, børn og mænd. Deres hovedkontor ligger i Pune og det første hjem, som de etablerede, hvor Sr. Lucy selv bor ligger i Vadhu udenfor Pune, hvor vores første projekt er tiltænkt at skulle starte.

Maher har nu mere end 65 hjem og utallige projekter i forskellige stater i Indien, som har hjulpet tusindvis af mennesker gennem projekter, der forbedrer levevilkår og skaber trygge og sikre miljøer at leve i for de allermest udsatte.

Med deres erfaring og dybdegående kendskab til at skabe lokale projekter har de al den ekspertise og viden, der skal til for at opbygge vellykkede og bæredygtige projekter i Indien. De har også strukturen til at organisere projektet på en måde, der understøtter en vellykket implementering samt viden om, hvad der skal til for at skabe en dybtgående effekt for sårbare mennesker i Indien.

Samarbejdet med Maher gør det derfor muligt for os at nå flere kvinder i Vadhu og skabe en bæredygtig effekt, der også kan overføres til andre regioner i fremtiden.

Projektets gennemførelse


Projektet gennemføres i tre faser:

1. Forberedelsesfasen: Sisterpower og Maher udvikler en detaljeret plan og tilpasser programmet til de lokale forhold. Lokale medarbejdere uddannes i empowerment programmet, og der etableres en dialog med lokalsamfundet for at sikre støtte og opbakning.

2. Interventionsfasen: Kvinderne deltager i et intensivt program fem dage om ugen, hvor de får støtte til at håndtere de udfordringer, de møder i deres hverdag. Samtidig arrangeres workshops og events i lokalsamfundet for at skabe opmærksomhed om kvinders rettigheder og styrke deres position.

3. Evalueringsfasen: Ved projektets afslutning foretages en grundig evaluering, hvor vi måler programmets effekt og vurderer, hvordan programmet kan forbedres og udbredes til flere områder.

Forventede resultater og langsigtet effekt


Dette projekt forventes at have en varig positiv effekt på både de deltagende kvinder og deres lokalsamfund. De vigtigste resultater, vi stræber efter, er:

Øget sikkerhed og trivsel for kvinderne gennem større kendskab til deres rettigheder, udvikling af netværk og en styrkelse af kvinderne til at skabe et sikkert, selvstændigt og mere frit liv.

Økonomisk uafhængighed, så kvinderne kan bidrage til deres familier og mindske afhængigheden af deres ægtefæller eller familier. Derigennem skabes også bedre fysisk sikkerhed.

Stærkere lokalsamfund, hvor kvinderne har en aktiv rolle og kan støtte hinanden gennem fællesskab og empowerment.

En ripple-effekt i lokalsamfundet, hvor empowerment spredes, og kvinder inspirerer hinanden til at skabe positive ændringer i deres liv.

Sisterpower og Maher arbejder sammen for at skabe en model for empowerment, som kan anvendes i flere regioner i Indien. Ved at støtte kvinderne i Vadhu og opbygge stærke fællesskaber er målet at skabe endnu flere projekter i Indien til at løfte forholdene nationalt.

Dette arbejde med indiske kvinder skal også understøtte vores vision om at skabe en global bevægelse af kvinder som støtter kvinder og sammen opnår større retfærdighed, sikkerhed og styrke til at skabe gode liv for dem selv og deres børn.

Erfaringerne fra projekterne i Indien vil vi også bruge til at brede vores arbejde videre ud til andre lande, hvor behovet for at skabe større sikkerhed og empowerment for kvinder er tilstede.

En bæredygtig fremtid for kvinder i Indien